Tegnbuen startede som en forening, Regnbuen, i 1984, og navnet Regnbuen var i hele verden et almindeligt navn for foreninger af døve homoseksuelle. Regnbuens farver symboliserer mangfoldigheder, herunder seksualitet, og de har altid været anvendt som et symbol for andre seksualiteter end heteroseksualitet.
Da foreningen startede her i Danmark, var det stort set kun mænd, der kom i foreningen, men med tiden kom kvinder til. De havde et lokale i Tegnsprogshuset, et hus ejet af Storkøbenhavns Tegnsprogsforening af 1866, men valgte senere at låne et lokale hos LBL, Landsforening for Bøsser og Lesbiske, da der kunne man være anonym.
Med tiden kom der ikke nye medlemmer og flere døde af aids, så har man i 1995 besluttet at nedlægge foreningen. Flere af medlemmer fortsatte med at mødes privat og deltog i forskellige arrangementer i andre Regnbueforeninger i udlandet.
I den sidste tid, hvor variationer af seksuelle præferencer er blevet mere accepteret, er flere sprunget ud. At springe ud er et begreb om processen, hvor man erkender sin egen seksualitet og være åben om det. Det medførte til, at der er øget interesse for fælles arrangementer.
I januar 2001 blev Regnbuen genåbnet, men denne gang som en klub med en afdeling i København og Århus. Siden har Regnbuen med møder, foredrag, fester og arrangementer udviklet og har nu omkring 40 medlemmer i hele landet. Medlemmerne besluttede i august 2005 at skifte navn til Tegnbuen, som er et ordspil med ordene tegnsprog og regnbuen.
Tegnbuen er dagen i dag en mangfoldig klub, da vores medlemmer er døve, hørehæmmede, hørende, bøsse, lesbisk, biseksuel, transseksuel, muslim, kristen…
Tegnbuen er ÅBEN for alle. Det er tegnsprog og seksualitet, der binder os sammen.